Alle spillere og trnere2.jpg

02.11.2011

Stævne i Helsingør d. 29-30 oktober

Nicklas Rothmann, spiller, fortæller om sine oplevelser:

Om morgenen meget meget tidligt stod vi op og pakkede bilen med badmintonudstyret. Vi kørte til Sjælland, hvor vi mødtes med de andre i Helsingør Hallen. Der var spillere fra KIFU og Helsingør Badminton Klub. Vi var fem fra Højbjerg, som skulle afsted; Rasmus O., Rasmus B., Maja, Winnie og mig selv samt træner og forældre

Stævnet gik i gang næsten med det samme, vi var kommet frem. Vi lavede opvarmning, og det var Zumba. Jeg har aldrig prøvet Zumba, og synes det var lidt svært.

Jeg spillede fire kampe den første dag, og jeg vandt tre af dem. Den ene kamp, som jeg tabte, var mod en meget svær modstander. Han hedder Peter og er fra Helsingør. Han skyder rigtigt hårdt.

Der var mange ungdomsspillere fra Helsingør Badminton Klub, der var rigtigt gode til at hjælpe med at tælle kampe. De var meget søde. Der var også  to opvisningskampe. Den første mellem to ungdomsspillere fra Helsingør. Den ene var lidt af en blærerøv. Han mindede lidt om min egen træner Søren Fyn, men på en god måde. Den anden kamp var med vores egen spiller Rasmus O. Han var sammen med en Helsingørspiller, og de spillede mod Peter, som jeg tidligere havde mødt . Han spillede også sammen med en Helsingørspiller. Peter og hans makker vandt kampen. Den var meget spændende!

Efter alle kampene skulle vi se, hvor vi skulle bo. Vi for vild, men fandt det til sidst. Det var et godt værested med bordfodbold, dart og wii. Her spillede Rasmus og Rasmus hele aftenen. Til aftensmad fik vi spagetti med salat. Det smagte godt.

Og så kom søndag, hvor vi startede med at spise morgenmad. Det var meget hyggeligt. Så skulle vi igen til Helsingørhallen. Jeg spillede tre kampe, og jeg vandt én. Derefter kom præmieoverrækkelsen, hvor vi hver fik et flot diplom med et billede af os alle sammen.

Så var stævnet ved at være slut, men først skulle vi spise frokost og sige farvel til de andre.

Og nu sidder vi på færgen på vej mod Århus.

Slut

Af Nicklas Markholm Rothmann
Badmintonspiller

Mellem kampene2.jpg 


banner3.2.jpg

 

Højbjerg Badminton KlubHjulbjergvej 7A8270 HøjbjergTelf: 8627 2617EmailParkering foran hallen er ikke tilladtSitemap