Regler for brug af klubdragt m.m. til holdspil og individuelle turneringer

Højbjerg Badminton Klubs spillere optræder for klubben i mange sammenhænge. Både som holdspillere i diverse turneringer og som individuelle spillere til åbne stævner m.m.

Det vil altid være klubbens mål, at vores spillere i alle sammenhænge repræsenterer klubben på en sådan måde, at klubben er synlig som en klub med høj profilering og god opførsel. Klubben tilstræber, at alle spillerne en gang hvert andet år tilbydes køb af klubdragt til favorabel pris.

Højbjerg Badminton Klub har diverse sponsoraftaler, hvor reklamer på spillernes tøj er en del af aftalen med en eller flere af disse sponsorer. Bestyrelsen har derfor fastlagt følgende regler for det tøj, som spillerne skal anvende ved deltagelse i holdspil og individuelle turneringer:

Holdturnering:
Hvis spilleren ikke har købt en holddragt, stiller klubben en spillebluse til rådighed for alle spillere på senior holdspil, og for alle ungdomsspillere på 1. og 2. hold i holdturneringer, idet spilleren altid skal anvende klubdragten eller spilleblusen i forbindelse med holdturneringskampe.


Individuelle turneringer:
Klubben opfordrer spillerne til at benytte klubdragten/spillerblusen i forbindelse turneringen, men stiller ikke krav herom.

Hvis en spiller indgår individuel aftale med en sponsor, skal aftalen med sponsor altid respektere ovennævnte regelsæt, og kan aldrig sættes i stedet for anvendelse af klubbens klubdragt/spilletrøje til holdturneringer. Der vil imidlertid ofte kunne etableres en aftale mellem klubbens sponsor(er), den individuelle sponsor og spilleren om placering af ekstra reklamer på spilletrøjen. En sådan aftale skal altid forelægges bestyrelsen til godkendelse, der repræsenteres af klubbens sponsorudvalg.


Bestyrelsen


HallenMichael2.jpg


banner3.2.jpg

 

Højbjerg Badminton KlubHjulbjergvej 7A8270 HøjbjergTelf: 8627 2617EmailParkering foran hallen er ikke tilladtSitemap