God stemning ved bordet. foto: Mia
Endelig kunne vi mødes uden restriktioner. Der var tilmeldt 32 deltagere, og vi fik nogle gode kampe. U60 havde sørget for frugt til os, bananer, vindruer, æbler og pærer, som vi kunne tage af imellem kampene. Som sædvanlig sad Mogens i buret og sørgede for god afvikling af spillet. Mia fra Audika (sponsor) fortalte om firmaets høreapparater. Hvis der var interesserede, ville hun gerne komme og besøge os på holdene.
Til efterfølgende frokost oppe på 1. sal var vi 42. Der blev serveret fiskefilet med tilbehør, og Mette havde arrangeret buffet, så vi selv kunne hente maden ved et langt bord. Det smagte rigtig godt.
Herefter var der bankospil om gode gevinster, som bar præg af de mange firmaer i området, der har støttet os. Ove var opråber, og Karen satte brikker på. Orla fortalte, at der var rigtig mange sponsorer i år og rettede en stor tak til dem. Ind imellem fik vi kaffe med kage, mens Anny og Lizzie solgte lotterier, hvor der var masser af gevindster, forskellige gavekort, bl.a. til Mums på Rosenvangsalle og frisør Erik på Rundhøj samt Yonex ketsjere og sportstasker m.m.
En deltager