Invitation til forældremøde 9/10

BadmintonForældre til ungdomsspillere i HBK inviteres hermed til forældremøde.

Hvornår:
Mandag den 9. oktober kl. 19.15 – 21.00 (måske senere).

Hvor:
Højbjerg Badminton Klub, lokalet på 1. sal.

Hvad:
Da vi har ungdomsspillere, der træner i Lyseng Hallen, på Viby Gymnasium, i Team Danmark Hallen og selvfølgelig i Højbjerg Badminton Klub, vil vi gerne samle alle forældre til en hyggelig aften, hvor vi bl.a. informerer om klubben, klubbens strategi, klubbens faciliteter og tilbud, samt arrangementer i løbet af sæsonen – og behovet for forældre support hertil.

Herudover offentliggøres alle ungdomsholdene, og holdlederne præsenteres.

Vi vil ligeledes gerne høre, hvis nogle af jer har idéer til, hvordan vi forbedrer klubben, træningen, og de sociale aktiviteter vi har.

Hvem:
Mødet ledes af Michael Kjeldsen, sportschef og cheftræner.

Tilmelding:
Af pladsmæssige hensyn, skal man tilmelde sig herunder – senest 6. oktober.

Husk at komme i god tid, hvis du skal nå at købe en kop kaffe eller andet i Bistro 8270 inden mødet.