Med en fantastisk præstation i Solrød fulgte ligaholdet op på den lige så gode præstation i hjemmebane-kvartfinalen. 3-3 på udebane var netop en af de muligheder, der kunne sikre en plads i semifinalen den 3/4 og 5/4.
De fleste havde dog nok regnet med, at det skulle afgøres i et nervepirrende Golden Set efter en Solrød sejr. Men det ville holdet altså anderledes. Efter to meget overbevisende sejre I vores “sikre” kampe – mix- og herredouble – skulle damedoublen i gang. En meget vanskelig kamp, som dog hele tiden har været inde i spillet, som en kamp der kunne vindes, hvis alt gik vores vej. Og stik i mod de to øvrige kampe i år mod Solrød, og på trods af tab af første sæt og nede 19-16 i andet tog Marie Louise og Gabriella tredie sæt, og dermed kampen, hele holdkampen – og en semifnaleplads hjem til Højbjerg. Det var (endnu) en vild imponerende præstation af holdet, som vidner om stor vilje.
Vi skal således igennem to semifinaler – samme regler som i kvartfinaler – hvor Skovshoved (som vinder af Grundspillet, vælger først), og om de tør vælge Højbjerg vender vi tilbage med omkring kl. 15 på denne kanal. De (Skovshoved) valgte Højbjerg, så vi kan forvente en meget hård kamp, men med verdensklasse badminton, og så længe det er en fjerbold vi spiller med, kan alt ske;-).
Vi regner igen med din støtte, som måske igen kan løfte holdet til en solid indsats og præstation, der igen kan overraske. Vi ses den 3. april i Højbjerg – kl. 19.00