Ungdomsspiller i HBK

Fanølejren - en unik badmintonlejr

Fanølejren er en unik lejr i den forstand, at den KUN er for Højbjergspillere, og den spænder helt fra U9 til U17. Det giver en fantastisk mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af aldersgrupperne. Et kendskab, der holder langt længere end Fanølejren, og bidrager til det gode kammeratskab, der er i Højbjerg

Og så er den unik, da den kører på sit 37. år. ! Initiativet til lejren blev taget af Philip Lassen i 1979. Han kom fra Fanø til Højbjerg midt i 70’erne, og var i mange år omdrejningspunktet for ungdomsarbejdet i Højbjerg. Lejren foregår i Nordby lige hvor færgen kommer ind fra Esbjerg. Her er der to fine haller, som er opholdsstedet for omkring 80 personer i en uge.

Fanølejren er først og fremmest en badmintonlejr med instruktion, træning og diverse turneringer, hvor deltagerne får mulighed for at indøve og træne alle de vigtigste slag i badminton. Deltagerne deles i 2-3 hold efter alder/styrke og der udarbejdes træningsprogrammer der matcher niveauet på de forskellige grupper. Og så er der masser af andre sjove og anderledes aktiviteter ind imellem, som sikrer variation gennem hele ugen.

d6469140c207ca26b7ddabdb50ae6abb


Offentliggørelse af foto

Etiske regler/retningslinier ved offentliggørelse af foto på klubbens medier

Da såvel holdbilleder som portrætbilleder evt. kan blive brugt på klubbens hjemmeside, har
bestyrelsen vedtaget et sæt etiske regler/retningslinier for anvendelse og offentliggørelse af
billeder i al almindelighed på klubbens medier – såvel trykte, opsatte skærme som internettet.
Bestyrelsen har samtidig besluttet, at klubben gerne vil have en skriftlig tilladelse (samtykke-
erklæring) til anvendelse af billeder på klubbens medier for hver enkelt spiller under 15 år.

Se de etiske regler/retningslinier for offentliggørelse af foto på klubbens medier samt blanket vedr. tilladelse til offentliggørelse af foto på klubbens medier HER

Blanketten bedes underskrevet af forældre/værge, indscannet (evt. tag billede på mobiltlf.) og mail denne til ungdom@hojbjerg-badminton.dk såsnart og hurtigst muligt efter indmeldelse i klubben. 

Med venlig hilsen
Ungdomsudvalget



Menu