Højbjergs ÆLDSTE turneringshold vandt +60 invitationsturnering A-række i Østjylland
I skarp konkurrence med Silkeborg, Ebeltoft, Tilst og Skovbakken med finale den 20. marts i
Hørning Idrætscenter vandt Højbjergs ældste turneringshold.
Turneringen blev afviklet over 4 onsdage i sæsonen i henholdsvis Ebeltoft, Viby, Højbjerg og Hørning haller
begyndende i oktober 2023 og afsluttende her i marts 2024.
Hver turneringsdag møder man 2 hold og kan opnå at spille 4 kampe.
Gennemsnitsalder 72 år
På trods af det er en +60 turnering har Højbjergs hold (Navngivet: ”Korkproppen af”) en gennemsnitsalder på 72 år!
”Korkproppen af” består af 7 medlemmer: Torben Hansen, Bent Hansen, Kurt Døring, Martin Nielsen, Torben Stoklund,
Jens Hofman og ”junior” John Nissen (kun 69 år).
Livsbekræftende fællesskab
Tak til organisationskomiteen fra Viby, Tilst og Højbjerg badmintonklubber for at planlægge og gennemføre denne store turnering.
Turneringen har kørt i mange år. I år med rekordtilmelding fra 110 deltagere fordelt på 24 hold (se foto/ tilmelding 2024) og nye klubber står på spring til næste sæson.
Vi starter altid med fælles morgenkaffe kl. 09.00 og afslutter med fælles varmt måltid når sidste kamp er spillet.
Det er fantastisk livsbekræftende, at deltage i dette fællesskab med så mange friske og kampivrige +60-årige.
På gensyn til oktober.
Jens Hofman