BADMINTON DM den 6/2 til 9/2 2019

Badminton Danmark sammen med badmintonklubberne AB, Viby og Højbjerg vil hermed gerne invitere til denne sæsons officielle danske mesterskaber i badminton for seniorer i Aarhus i Ceres Park & Arena – onsdag, den 6. februar til lørdag, den 9. februar 2019.

Sideløbende med disse mesterskaber afholdes der Mini DM for ungdomsspillere (M/A), tilrettelagt så man kan nå at følge seniorernes kamp om DM på finaledagen.

Det er fjerde år i træk at Aarhus er værtsby for de danske senior mesterskaber i badminton. Vi gentager successen med at afvikle arrangementet i Arenaen. Vi ser frem til at præsentere såvel de danske topspillere som de talentfulde udfordrere, og glæder os til mange spændende kampe og overraskelser.

Vi håber, at se jer i Aarhus til DM i februar, og henviser til vores facebook side “Badminton DM i Aarhus” og badminton.dk for yderligere information og køb af klubbilletter(gruppebilletter) kan ske direkte til aarhusbadmintonklub@stofanet.dk eller på telefon 21426964

Husk, at bestilling inden 31.12.2018 giver 10% rabat.

Med venlig hilsen
Arrangementsudvalget DM 2019