Badmintonligaen reduceres fra de nuværende 10 hold til 8 hold
1. Division udvides fra de nuværende 8 hold i én pulje til to puljer á 8 hold.
2. Division fastholdes i sin nuværende form med to puljer á 8 hold.
3. Division fastholdes i sin nuværende form med fire puljer á 8 hold.
Danmarksserien fastholdes i sin nuværende form med otte puljer á 8 hold.
Ændringen har indflydelse på denne sæsons slutspil i Ligaen, og skærper kampen om pladserne for at undgå nedrykningsslutspillet. Tidligere var nedrykningslutspillet en kamp mellem nummer 9 og 10 i Ligaen og de to bedste fra 1. division. I denne sæson bliver det en kamp mellem nummer 7, 8, 9 og 10 fra Ligaen og de to bedste fra 1. division – der skal spille om 2 pladser. Klubberne i dette slutspil får følgende point med over i dette kvalifikationsspil: Nr. 7 i ligaen: 3 matchpoint, nr. 8 i ligaen: 2 matchpoint, nr. 9 i ligaen: 1 matchpoint, nr. 10 i ligaen: 0 matchpoint, nr.1 i 1. division: 2 matchpoint og nr. 2 i 1.division: 1 matchpoint.
For Højbjerg er planen at fortsætte de gode takter fra sidste sæson, og målet er at slutte blandt de bedste 6, og dermed komme med i medaljeslutspillet. Det bliver ikke en let opgave, og skulle det glippe, skal der kæmpes hårdt for at få 3 matchpoint med over i ovennævnte kvalifikationsspil til Ligaen, så vi står med så gode chancer som muligt for at fastholde positionen i Ligaen.
Højbjerg er i dag (som en af ganske få klubber) repræsenteret i Ligaen, 1. division, 2. division og Danmarksserien og du kan løbende følge stillingerne og resultaterne her – http://badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#6,2018,,,,,,25,