Kære Medlem,
Corona er igen over os og smitte prognosen ser ikke for god ud.
DGI/DIF og Aarhus Kommune anbefaler at man aflyser alt indendørs idræt fra i dag søndag d.19/12 til onsdag d.5/1.
Derfor er der ingen anden udvej, end at lukke hallen og aflyse alt.
Det betyder at planlagte træninger og arrangementer er aflyst til og med d.5/1.
Det betyder også at som det ser ud nu, så vil der IKKE være mulighed for frit spil henover jul og nytår.
Eliteidrætten har fortsat mulighed for at træne, og derfor vil der være udvalgte elitetræninger som fortsætter træningen i HBK.
Vi er selvfølgelig kede af situationen og håber på forståelse, men vi følger selvfølgelig myndighederne.
Vi åbner så snart det bliver muligt igen.
Trods alt, vil vi gerne fra Højbjerg ønske vores medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår, vi ses allesammen når kalenderen skriver 2022.
Pas på jer selv og hinanden,
Venlig Hilsen
Bestyrelsen
Højbjerg Badminton Klub