Det er med stor glæde, at vi her til aften kunne opleve, at endnu et fremtrædende og tidligere medlem af Højbjerg Badminton Klub, Peter Gade, meget fortjent blev optaget i sportens Hall of Fame.
Selvom Peter trådte sine første barne-badmintonsko i det nordjyske, var det i Højbjerg, at talentet blev foldet ud. Peter var i sin tid i Højbjerg – og videre i sin karriere – en stor mester og inspirationskilde for mange – i vores klub, i Danmark og rundt omkring i hele badmintonverden.
Fra Højbjerg skal der lyde et kæmpe stort tillykke, Peter. Det er fortjent og rigtigt, at du nu kan stå skulder ved skulder i sporten Hall of Fame med Erland Kops, Lene Køppen, Morten Frost, Poul Erik Høyer, Camilla Martin og alle de andre store atleter fra de andre sportsgrene.
Bestyrelsen