Beskrivelse
KOM MED PÅ KLUBTUREN TIL FANØ
Vil du også afslutte sommerferien med masser af badminton og hygge med dine klubkammerater? Så tag med på Højbjergs traditionsrige Fanø Lejr.
Hvornår:
Mandag d. 3. august 2026 – fredag d. 7. august 2026
Sted:
Fanø Hallerne, Nordby.
Program:
Masser af badminton, teknisk træning, spiltræning, spilanalyse og taktisk træning…. Masser af hygge, god mad og socialt samvær både i hallen og udenfor.
Deltagere:
Lejren er for Højbjergs ungdomsspillere. Alle rækker.
Det er VIGTIGT, at man kan klare sig selv – dag & nat.
Programmet vil tage højde for, at lejren er for børn og unge med forskellige aldre og niveauer.
Deltagerantal er max 62 børn, der inddeles i 3 træningsgrupper efter styrke og træningsmål.
Trænere & hjælpetrænere:
Vi har en fantastisk gruppe af trænere og hjælpetrænere med til at skabe den allerbedste Fanølejr. Herunder b.la.: Michael Kjeldsen – Peter Lauritzen – Sofie Amalie Lausen – Sofie Solveig Hansen – Jonas Pagh Almtoft m.fl.
Forældreteamet:
Vi har brug for et sejt team af forældre, som kan påtage sig opgaver under lejren med at lave mad, vaske op og gøre rent på Fanølejren. Vores forældreteam kommer til at skabe de bedste rammer for alle deltagerne på Fanølejren.
Hvis du som forældre ønsker at hjælpe, så kontakt Elizabeth eller Jesper Blittrup – tlf. 30734846 / 20689652 – elizabeth@blittrup.dk
Vi har brug for mange hjælpende hænder. Tag derfor hurtig kontakt, hvis du/I har tid, mulighed og lyst til at hjælpe.
Praktik:
Børnene afleveres ved Fanøfærgen i Esbjerg mandag middag, og hentes samme sted fredag omkring frokosttid.
Der udsendes en pakkeliste og praktiske detaljer lige før turen.
Pris:
Fanølejren koster kr. 2.199 kr., som dækker færge, træning, kost og logi.
Den enkelte deltager kan med fordel tage lidt lommepenge med, da der er mulighed for at gå i Brugsen med vennerne for at købe en is eller lidt slik.
Tilmelding:
Tilmelding sker via shoppen – ungdom på vores hjemmeside: hojbjerg-badminton.dk
Tilmelding skal ske inden den: 31. maj 2026
Lejransvarlige:
- Sportslige: Peter Lauritzen (tlf. 24981559 – peterlauritzen@hojbjerg-badminton.dk)
- Alt andet end det sportslige:
Elizabeth eller Jesper Blittrup – tlf. 30734846 / 20689652 – elizabeth@blittrup.dk
Fanølejren er en unik lejr i den forstand, at den KUN er for Højbjergspillere, og den spænder helt fra U9 til U17. Det giver en fantastisk mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af aldersgrupperne.




