Så er vi klar til at tage hul på sæson 18-19 i Ligaen. Som I måske husker gik det ganske godt i sidste sæson, hvor holdet overraskede og sluttede på 4. pladsen. Det var efter en noget dårlig start, men heldigvis en meget fin afslutning på sæsonen. I år håber vi på, at kunne komme lidt bedre ud af starthullerne selvom vi lægger ud i mod sidste års sølvvinder fra Team Skælskør Slagelse (TSS), som må betragtes som favoritter. Højbjergs trup er stort set den samme, som I kender fra sidste år – dog suppleret med Ygor Coelho fra Brasilien, som flytter ind på 1. salen i Højbjerg her i aften, og klar til at gå i kamp for Højbjerg. Ygor er nummer 32 på verdensranglisten i HS, og klarede sig rigtig godt i det netop afviklede VM. Det bliver spændende at følge ham – og resten af holdet i denne sæson.
Kampen spilles mandag den 3/9 kl 19.00. Vi glæder os til at se dig