Det bliver Solrød, som bliver Højbjergs kvartfinale modstander over to kampe i marts. Det bliver en dejlig afveksling i forhold til de seneste 2 år, hvor vi blev valgt af Skovshoved, og som bekendt ikke kom videre. Denne gang er mulighederne noget større for at avancere til semifinalerne selvom Solrød må betragtes som favorit. Vi vender tilbage med mere information om kvartfinalen – men sæt allerede nu et kæmpe X i kalenderen. Kvartfinalerne spilles hhv. den 20/3 og den 26/3 2018, og vi starter på hjemmebane.
De øvrige kvartfinaler er:
Skovshoved – Gentofte
Vendsyssel – Greve
Skælskør Slagelse – AB Aarhus