Retningslinier ved offentliggørelse af foto på klubbens medier
Højbjerg Badminton Klub har åbne døre for offentligheden. Når man opholder sig i hallen, er man indforstået med følgende:
Ved ophold i Højbjerg Badminton Klub må man påregne, at der ofte tages billeder/video eller streames i forbindelse med kampe, stævner og træning.
Ved ophold i klubben skal man være opmærksom på, at HBK vil offentliggøre billeder og video fra hallen til at fortælle om vores klub og vores sport, på både hjemmeside og sociale medier. Heldigvis tager vi overvejende pæne billeder:-)
Ved offentlige arrangementer – eks. ligakampe eller stævner – vil der ske streaming af kampe og tages billeder både af HBK og folk uden for klubben (journalister mv.).
Hvis det viser sig, at der offentliggøres billeder af HBK, som man ikke ønskes vist, bedes man kontakte klubben, hvorefter billedet – hvis muligt – fjernes fra medierne.
Da såvel holdbilleder som portrætbilleder evt. kan blive brugt på klubbens hjemmeside, har bestyrelsen vedtaget et sæt etiske regler/retningslinier for anvendelse og offentliggørelse af billeder i al almindelighed på klubbens medier – såvel trykte, opsatte skærme som internettet.
/Ungdomsudvalget