Indledning
YONEX Julecup 2023 er veloverstået. Det var 23. gang stævnet blev afholdt i et samarbejde mellem Højbjerg Badminton Klub og Viby Badminton Klub. Stævnet er for 40+ spillere. Der spilles udelukkende doubler i en A- og en B-række. Der var 107 tilmeldte fra 17 klubber. Der blev afviklet 104 kampe og brugt 18 dusin YONEX Aerosensa 50 bolde – lige godt 2 bolde pr kamp.
Vi glæder os til YONEX Julecup 2024, som vi planlægger at afholde søndag, den 29. december med start kl ca 11:00 – sæt kryds i kalenderen allerede nu!
Tak
Tak til alle deltagerne, tak til alle, der gav en hånd med, tak til økonomiafdelingen i HBK, tak til styregruppen og ikke mindst tak til sponsorerne:
- YONEX som hovedsponsor
- En glad seniormotionist i Højbjerg Badminton Klub
- Bakken Bears
- SuperBrugsen, Kridthøj,
- Spottag Bakery, Kridthøj
Præmietagerne
Der var 1. præmier i alle rækker og 2. præmier ved mindst 6 deltagende par.
- HD 40A 1. plads: Morten Palm Andersen og Christoffer Larsen
- HD 40A 2. plads: Jesper Bak og Søren Nørsten
- HD 50A: Mike Ytting Pedersen og Steen Thyregod
- HD 60A: Ole Glintvad og Hans Henrik Geertsen
- HD 70A 1. plads: Jens Hofman og Bent Hansen
- HD 70A 2. plads: Egil Nielsen og Sven Storm
- HD 40B: Pau Ahler Brorsbøl og Mikkel Bo Hansen
- HD 50B: Michael Kejlberg og Torben Kristiansen
- HD 60B: Torsten Kruse og Rene Åbenhus
- HD70B: Carsten Schmidt og Carsten Sørensen
- DD 40+50A: Lone Hesel og Anne Birgitte Nielsen
- DD 40B: Rikke Balmisse og Rikke Mortensen
- DD 50B, 60B og 70A: Grethe Olesen og Lene Schaarup
- MD 40+50A 1. plads: Pia Emborg og Anders Steenkjær
- MD 40+50A 2. plads: Anne Birgitte Nielsen og Heintje Krogh Baumann
- MD 60A 1. plads: Birthe Bach og Jens Dall-Hansen
- MD 60A 2. plads: Tina Svendsen og Ole Glintvad
- MD 70A+B: Thea Gyldenøhr og Harry Skydsgaard
- MD 40B 1. plads: Karina Iversen og Keld Petersen
- MD 40B 2. plads: Anne Mortensen og Jens Faurholt
- MD 50B 1. plads: Mette Lysholdt og Poul Møller Jensen
- MD 50B 2. plads: Anja Egebjerg og Ulrik Vinter
Tillykke til alle. Næste år planlægger vi at supplere med fotoer af overrækkelser.
Cafeen
Igen i år havde vi sørget for, at der var adgang til at få stillet sulten og tørsten. Der var mange frivillige, der fik det til at virke på bedste vis. I modsætning 2022, kunne vi gøre brug af selve café området. Det var en klar forbedring i forhold til sidste år, hvor vi var i lokalet over cafeen.
Væsketabskortene blev benyttet flittigt og kaffen med sponsorkagen fra Spottag Bakery var populær.
Afrunding
Tak til alle for et godt og vellykket arrangement. Der bliver et pænt overskud ud af anstrengelserne. Det kommer til at skabe endnu mere aktivitet i de to klubber og kommer bl.a. motionisterne til gavn. Vi glæder os til at se alle til næste Julecup. Husk at sprede budskabet, hvor I kommer frem, så vi får endnu flere til at gøre et indhug i julefedtet.