Vi inviterer alle ungdomsspillere til at være med i årets traditionelle klubmesterskaber.
Der er ikke normal træning, da vi spiller klubmesterskaber i hele træningstiden i uge 18:
Kl. 15-19 Mandag
Kl. 15-18 Tirsdag + onsdag
Kl. 15-19.30 Torsdag inkl. finaler for dem, der skal til Floracup, Tyskland
Man kan ikke regne med at ens kampe er på samme tidspunkt som man normalt træner, men vi planlægger det, så de yngste typisk spiller tidligere end de ældre.
Fredag den 4/5 forløber ca. sådan:
Kl. 15-17.30 Finaler spilles
Kl. 17.30-18.30 Præmieoverrækkelse
Kl. 18.30-19.00 Bad og frit spil
Kl. 19.00 Fællesspisning
Kl. 21.00 Tak for i dag.
Du tilmelder dig til klubmesterskaberne på listen på opslagstavlen:
- Vælg den række, du vil stille op i.
- Skriv dit navn på listen (med store bogstaver)
- Vælg om du vil spille single, double og mix – eller bare en eller to af rækkerne.
Tilmeld dig senest fredag den 20. april 2018.
– Er du i tvivl om, hvilken rækker du skal vælge, så spørg din træner.
Sportschef Michael Kjeldsen sammensætter double- og mix par – for at få så lige par som muligt, og hvis der ikke er nok tilmeldinger, slår vi bare nogle rækker sammen.
Fællesspisning
Spisning er efter menukortet, og koster derfor ikke 60 kr. som tidligere nævnt. Der bestilles og betales på dagen i Bistro 8270. Tilmelding foregår ved at skrive sig på spisesedlen på opslagstavlen – senest 1. maj.
De bedste badmintonhilsner
Michael Kjeldsen, øvrige trænere og UU