Kære medlemmer i Højbjerg Badminton Klub
Det er med stor beklagelse, at vi må meddele at Stine har valgt at opsige sin forpagtning i Højbjerg Badminton Klub, og stopper med Rohde’s Kitchen med udgangen af maj 2017.
Ærgrelsen er dobbelt, da vi har været meget meget glade for samarbejdet igennem de sidste to år, og nu skal i gang med en søgeproces for at finde en fuldgod erstatning.
Vi ønsker Stine held og lykke i fremtiden, og takker for de 2 år, som det blev til i denne omgang.
Om opsigelsen siger Stine selv:
”Kære kunder på Rohde´s
Rohde´s har eksisteret siden 1999, hvor jeg som 26 årig startede min sandwichbar på Frederiks Alle.
Efter 7 flyvende år, åbnede jeg Rohde´s Café på Tordenskjoldsgade på Trøjborg, hvor jeg drev café i godt og vel 10 år.
Nu har jeg haft Rohde´s Kitchen i 2 år i Højbjerg Badminton Klub. Det har været 2 år med fantastiske børn, forældre og klubmentalitet som jeg rigtig godt kan lide at være en del af. Desværre har det også medført mindre tid og overskud til min egen familie, da klublivet kræver min tilstedeværelse mere end jeg kan give i min personlige situation.
Derfor har jeg valgt at stoppe op – tage en pause – og være noget for min familie, som ofte har været sat i 2. række i forhold til min forretning.
Derfor har Rohde´s sidste åbningsdag onsdag den 31. Maj 2017
Jeg takker for alle de gode, sjove og fantastiske mennesker jeg har mødt igennem tiden med Rohde´s.
Mange varme hilsner fra Stine Rohde”
En velfungerende og hyggelig café er en meget stor del af det gode klubliv i Højbjerg, og bestyrelsen er med det samme gået i gang med søgeprocessen, via de forbindelser vi har. Vi modtager imidlertid også meget gerne henvendelser fra medlemmer, der måtte have kendskab til nogen med interesse i at drive cafeen i Højbjerg – eller som måske selv kunne være interesseret. Eventuelle henvendelser kan rettes til Formand Michael Locht på 72286239 eller bestyrelsen@hojbjerg-badminton.dk
Bestyrelsen
3. april 2017