FORÅRSTUREN 17. MAJ 2023
Onsdag 17. maj er der afgang fra badmintonhallen kl.8,30 med en bus fra DK-busser. Der bliver serveret kaffe med et rundstykke på en rasteplads undervejs.
Gennem det smukke danske forår går turen til Flamingo Naturpark i Vemb, hvor vi skal have skinkeschnitzel med brasede kartofler og is til dessert. Parkens ejer, Knud Christensen, viser os rundt i parken og svarer på spørgsmål undervejs. Derefter får vi kaffe med kage og kører hjem til hallen med ankomst ca. kl. 17.00.
Sidste tilmelding til Karen eller Anny onsdag 10. maj. Bussens pris er kr. 525,00, der indbefatter kørsel, entre, middag, rundvisning og kaffe. U60 giver tilskud, så din pris bliver kr. 350,00.
Husk at bestille nu, da der kun er plads til 40.
Venlig hilsen
U60-rådet
Anny har mobil pay nr. 29 83 96 98